top

Tysk vinleksikon

Tyske vinregioner


De 13 Vindistrikters størrelse - Tyskland (99.068 Ha)


Ahr (531 Ha)
Baden (15.438 Ha)
Franken (6.007 Ha)
Hessische Bergstrasse (308 Ha)
Mittelrhein (452 Ha)
Mosel-Saar-Ruwer (8.814 Ha)
Nahe (4023 Ha)

Phalz (22.731 Ha)
Rheingau (3011 Ha)
Rheinhessen (25.402 Ha)
Saale-Unstrut (663 Ha)
Sachsen (396 Ha)
Württemberg (11.291 Ha)

Tyske druenavne og deres internationale navne

Nedenstående tabel er en forenkling og kun et udpluk af de druer der bliver brugt i Tyskland. Som det kan ses er mange af druevarianterne krydsninger af Riesling og Silvaner men resultatet er meget forskelligt.

Hvide tyske druerInternational
Riesling (ca. 21.750 ha)Riesling
Müller-Thurgau (el. Rivaner)
krydsning af Riesling og Chasselas (ca. 13.800 ha)
Müller-Thurgau
Scheurebe - krydsning af Riesling og Silvaner (ca. 1.800 ha)
Scheurebe
Rieslaner - krydsning af Silvaner og Riesling
Rieslaner
Silvaner (ca. 5.800 ha)
Sylvaner
Weisser Burgunder / Weissburgunder (ca. 3.600 ha)Pinot Blanc
Grauer Burgunder / Grauburgunder / Ruländer (ca. 4.400 ha)Pinot Gris
Schönburger - krydsning af Pinot Noir og Chasselas RoséSchönburger
Kerner - Krydsning af Trollinger og Riesling (ca. 3.850 ha)Kerner
Bacchus - Krydsning af Rieslling x Silvaner og Müller-Thurgau (ca. 2.100 ha)
Bacchus
Gewürztraminer (ca. 830 ha)Gewürztraminer
TraminerTraminer
Chardonnay (ca. 1.120 ha)Chardonnay
Røde tyske druer
International
Spätburgunder (ca. 11.820 ha)
Pinot Noir
Schwartzriesling (Müllerrebe) (ca. 2.400 ha)
Pinot Meunier
Saint Laurant
Saint Laurant
Dornfelder - Krydsning mellem Helfsteiner og Heroldrebe (ca. 8.200 ha)
Dornfelder
Portugieser (Blauer Portugieser)
Portugieser
Merlot
Merlot
Trollinger (ca. 2.500 ha)
Trollinger
Lemberger/Blaufrankirsch (ca. 3.300 ha)
Lemberger/
Blaufrankirsc
Regent
Regent

Næsten alle de ovennævnte tyse krydsninger er sket på det verdensberømte Geisenheim Institut i Rheingau som er et af de førende steder i verden for forskning og udvikling i vin og nye druevarianter.

Oechsle Grad

Vinlovgivning er baseret på kvalitetssætning af vine efter druemostens oechsle grad ved på høsttidspunktet.


 Oechsle måler mængden af sukker i druerne og dermed den potentielle mulighed for alkohol. Denne objektive tilgang til kvalitetsindeling af vine har sine forcer men har også være udskældt.

Oechsle begrebet blev udviklet af Ferdinand Oechsle og målerhvert gram en liter druemost er tungere end vand. Eks. 1 liter most vejer 1089 g = 89 grad Oechsle Som tommelfingerregel kan man dividere Oechsle graden med 8 for at se hvad den forventede alkohol volumen procent bliver - i ovenstående tilfælde 11,1 %vol.

Oeshsle graden måles i marken ved at presse en drue mellem fingrene og lade saften dryppe ned på et refraktormeter når man skal beslutte hvornår høsten skal starte men bliver selvfølgelig checket med den endelige samlede most når vindruerne er kommet i hus.

Vinlovgivningens kvalitetskategorier


1. Tafelwein

2. Landwein

3. Deutches Landwein

4. Qualitetswein bestimter Anbaugebit (QbA)

ClassicSmager tørt, max. 15 g/l sukker, kun de klassiske druer fra det vinområde den kommer fra, min 12% vol (mosel dog kun 11.5% vol).
SelectionI princippet en tør spätlese dog med strengere krav til høstudbytte.

5. Qualitetswein mit Predikat (QmP)

Minimum Oescle grad
Tyskland
Minimum Oescle grad
Mosel
Minimum Oescle grad
Rheingau

    - Kabinett

67-82

70

73

    - Spätlese

76-90

76

85

    - Auslese

83-100

83

95

    - Beerenauslese

110-129

110

125

    - Eiswein

fra 110 samt
minimum -8o frost

fra 110 samt
minimum -8o frost

fra 125 samt
minimum -8o frost

    - Trocken
       beerenauslese
fra 150
fra 150
fra 150

Efter pres fra især CHARTA sammenslutningen i Rheingau og VDP vinbønderne har VDP indført en ny klassifikation i 1999 der medtager bl.a. Terroir i kvalitetssætningen. 

Den nye VDP klassifikation 

Den tyske vinlovgivning har været elsket og hadet. Især det at den ikke tog "Terroir" med i betragtning har været udskældt, da man udemærket vidste at nogle vinmarker i gennemsnit altid lavede bedre vine end andre marker. VDP igangsatte derfor en stor undersøgelse som mundede ud i en ny klassifikation (dog kun blandt sine medlemmer) af hvilke vinemarker der skulle være "Erste Lage" - tyskernes svar på cru marker. 

Den nye klassifikation er således:

Betegnelse
Krav
1.
Gutswein - Vingårds og områdevine (QbA, Classic & Selection)
Max 75 hl/hektar
2.
Terroir wine - Klassificerede vine med markbetegnelse (QbA og QmP)
Max 65 hl/hektar
3.
Erste Lage - Top vine fra området og bestemte klassificerede marker
Vinene er på etikketten eller flasken markeret med logoet
samt VDPs logo på kapslen
.
  • Erstes Gewächs*
    (Gælder kun Rheingau)
  • Max 50 hl/hektar
  • Selektiv håndplukket
  • Kun sunde druer for de tørre vine dvs ingen ædel råddenskab i disse.
  • For de søde vine må der gerne være ædel råddenskab i.
  • Mindst 100o oescle
  • Kun fra Erste Lage marker 
        
  • Grosse Gewächs* (på etiketten benævnt med GG)(Gælder alle vinområder)

*Disse vine er altid typiske for det område de laves i. De må kun laves på Terroir klassificerede vine på de marker og de druer der er traditionelle for området. Således kan man kun lave Erstes Gewächs af Riesling og Spätburgunder i Rheingau. I Mosel er det kun Riesling der må laves Erste Lage vin af. 

Den nye klassifikation må kun bruges af VDP medlemmer - men i Rheingau er begrebet Erstes Gewächs indført i den Hessishe vinlovgivning og derfor må alle vinbønder bruge dette begreb på deres vine såfremt de kommer fra Erste Lage vinmarker.

Tørhedsgrader på vine

På vinetiketten er der angivet vinens tørhedsgrad udfra restsukkeret i vinen.

Trocken (tør)
0-8 gram restsukker pr liter
Lav syre max 4 g/l
Høj syre max 9 g/l 
Halbtrocken (halvtør)
9-18 gram restsukker pr liter
Lav syre max 12 g/l
Høj syre max 18 g/l
Feinherb
Ikke reguleret begreb men i praksis lidt sødere en halbtrocken dvs. "halvsød"
Mild
Vinen er sød hvis der ikke står de tre andre betegnelser på vinen og dvs. at den har over 18 gram restsukker pr liter. Undtagelsen til denne regel er hvis der står CHARTA, Erstes Gewächs eller GG på vinen

Den nævnte tørhedsgrad på etiketten er ikke smagsoplevelsen men udelukkende klassificeret efter mængden af restsukker. Derfor kan man godt finde vine der er tørre, som smager halvtørt og omvendt eller halvtørt der smager sødligt. Det er sukker/syre forholdet, der bestemmer om vinen opleves tør/halvtør eller sød.

Sekt - Mousserende vin


Kvalitetskategorier

Mousserende vin i Tyskland indeles i følgende kategorier: 

  • Schaumwein / Secco
  • Sekt*
  • Sekt bestimter Anbaugebiet (Sekt.b.A)* 

Produceret ved traditionel flaskegæring på samme måde som i Champagne dog oftest med andre druer.


Tørhedsgrader for Sekt

Tørhedgrader for Sekt er vist nedenfor. Som det ses er der overlap mellem tørhedsgraderne for at imødekomme varierende smagsoplevelser.

Brut Nature0-3 gram restsukker pr liter
Extra Brut0-6 gram restsukker pr liter
Brut0-15 gram restsukker pr liter
Extra Dry/Extra Trocken12-20 gram restsukker pr liter
Dry/Trocken17-35 gram restsukker pr liter
Halbtrocken33-55 gram restsukker pr liter

Farvetyper

Der findes tre forskellige slags farvetyper for stillevine og mousserende vine:

Hvidvine
Lavet på grønne druer
Rødvine
Lavet på blå druer
Rose
Rose (blå druer - blanding af flere blå druer)
Weissherbst (blå druer - men kun en sort)
Rotling (Schillerwein i Wüttemberg)
Rotling (røde og hvide druer blandet)
Blanc de noirHvidvin lavet på røde druer

Hvad siger kunderne?