VinleksikonVinregioner
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Hvide tyske druer | International |
| Riesling | Riesling |
|
Müller Thurgau (el. Rivaner) - krydsning af Riesling og Chasselas |
Müller-Thurgau (el. Rivaner) |
|
Scheurebe - krydsning af Riesling og Silvaner |
Scheurebe |
|
Rieslaner - krydsning af Silvaner og Riesling |
Rieslaner |
|
Silvaner |
Sylvaner |
| Weissburgunder | Pinot Blanc |
| Ruländer (el. Grauer Burgunder) | Pinot Gris |
| Schönburger - krydsning af Pinot Noir og Chasselas Rosé | Schönburger |
| Kerner - Krydsning af Trollinger og Riesling | Kerner |
| Bacchus - Krydsning af Rieslling x Silvaner og Müller-Thurgau | Bacchus |
| Gewürztraminer | Gewürztraminer |
| Traminer | Traminer |
| Chardonnay | Chardonnay |
| Røde tyske druer | International |
| Spätburgunder | Pinot Noir |
| Schwartzriesling (Müllerrebe) | Pinot Meunier |
| Saint Laurant | Saint Laurant |
| Dornfelder - Krydsning mellem Helfsteiner og Heroldrebe | Dornfelder |
| Portugieser (Blauer Portugieser) | Portugieser |
| Merlot | Merlot |
| Trollinger | Trollinger |
Næsten alle de ovennævnte tyske krydsninger er sket på det verdensberømte Geisenheim Institut i Rheingau som er et af de førende steder i verden for forskning og udvikling i vin og nye druevarianter.
Oechsle Grad
Vinlovgivning er baseret på kvalitetssætning af vine efter druemostens oechsle grad ved på høsttidspunktet. Oechsle måler mængden af sukker i druerne og dermed den potentielle mulighed for alkohol. Denne objektive tilgang til kvalitetsindeling af vine har sine forcer men har også være udskældt.
Oechsle begrebet blev udviklet af Ferdinand Oechsle og målerhvert gram en liter druemost er tungere end vand
Eks. 1 liter most vejer 1089 g = 89 grad Oechsle
Som tommelfingerregel kan man dividere Oechsle graden med 8 for at se hvad den forventede alkohol volumen procent bliver - i ovenstående tilfælde 11,1 %vol
Oeshsle graden måles i marken ved at presse en drue mellem fingrene og lade saften dryppe ned på et refraktormeter når man skal beslutte hvornår høsten skal starte men bliver selvfølgelig checket med den endelige samlede most når vindruerne er kommet i hus.
Stille vine
Gamle vinlovgivning
|
Kvalitetskategorier
|
|
|
|
|
1. Tafelwein |
|||
|
2. Landwein |
|||
| 3. Deutches Landwein | |||
|
4. Qualitetswein bestimter Anbaugebit (QbA) |
|||
|
5. Qualitetswein mit Predikat (QmP)
|
Minimum Oescle grad
Tyskland |
Minimum Oescle grad
Mosel |
Minimum Oescle grad
Rheingau |
|
5.1 Kabinett |
67-82 |
70 |
73 |
|
5.2 Spätlese |
76-90 |
76 |
85 |
|
5.3 Auslese |
83-100 |
83 |
95 |
|
5.4 Beerenauslese |
110-129 |
110 |
125 |
|
5.5 Eiswein |
110-129 * -8 frost |
110 * -8 frost |
125 * -8 frost |
|
5.6 Trockenbeerenauslese |
150-154l |
150 |
150 |
Efter pres især indefra af VDP i Rheingau og Charta vinbønderne er vinlovgivningen er blevet revideret i 1999 med introduktionen af bl.a. Terroir.
Ny Lovgivning - Terroir
Den tyske vinlovgivning har været elsket og hadet men specielt det at den ikke tog "Terroir" med i betragtning ved bedømmelsen af vinene har man med introduktionen af de følgende 3 begreber prøvet at råde bod på:
| Betegnelse | Krav | ||||||||
|
1. |
Gutswein - Vingårds og områdevine (QbA, Classic & Selection) |
Max 75 hl/hektar |
|||||||
|
2. |
Terroir wine - Klassificerede vine med markbetegnelse (QbA og QmP) |
Max 65 hl/hektar |
|||||||
|
3. |
Erste Lage - Top vine fra området og bestemte klassificerede marker |
Max 50 hl/hektar
Selektiv håndhøstet
Mindst spätlese kvalitet
Kun fra Erste Lage marker |
|||||||
|
|
- Erstes Gewächs (Rheingau) |
||||||||
|
|
- Erste Lage (Mosel-Saar-Ruwer) |
||||||||
|
|
- Grosse Gewächs (Alle andre vinområder) |
||||||||
Disse vine er altid typiske for det område de laves i. De må kun laves på Terroir klassificerede vine på de marker og de druer der er traditionelle for området . Således kan man kun lave Erstes Gewächs af Riesling og Spätburgunder i Rheingau. I Mosel er det kun Riesling der må laves Erste Lage vin af.
Classic & Selection
Det to nye begreber Classic og Selection er begge QbA'er i den gamle lovgivnings forstand. Classic er tør til halvtør hvor Selection altid er tør.
Tørhedsgrader på stillevine
På vinetiketten er der angivet vinens tørhedsgrad udfra restsukkeret i vinen.
| Trocken (tør) | 0-8 gram restsukker pr liter |
| Halbtrocken (halvtør) | 9-18 gram restsukker pr liter |
| Mild |
Vinen er sød hvis der ikke står de to andre betegnelser på vinen (over 18 gram restsukker pr liter) |
Den nævnte tørhedsgrad på etiketten er ikke smagsoplevelsen men udelukkende klassificeret efter mængden af restsukker. Derfor kan man godt finde vine der er tørre, som smager halvtørt og omvendt eller halvtørt der smager sødligt. Det er sukker/syre forholdet, der bestemmer om vinen opleves tør/halvtør eller sød.
Mousserende
Kvalitetskategorier
Mousserende vin i Tyskland indeles i følgende kategorier:
-
Schaumwein
-
Sekt
-
Sekt bestimter Anbaugebiet (Sekt.b.A)
Tørhedsgrader for Sekt
Tørhedgrader for Sekt er vist nedenfor. Som det ses er der overlap mellem tørhedsgraderne for at imødekomme varierende smagsoplevelser.
| Brut | 0-15 gram restsukker pr liter |
| Extra Dry | 12-20 gram restsukker pr liter |
| Dry/Trocken | 17-35 gram restsukker pr liter |
| Halbtrocken | 33-55 gram restsukker pr liter |
Farvetyper
Der findes tre forskellige slags farvetyper for stillevine og mousserende vine:
| Hvidvine | Lavet på grønne druer |
| Rødvine | Lavet på blå druer |
| Rose |
Rotling (røde og hvide druer blandet) / Schillerwein (Wüttemberg)
Rose (røde druer - blanding af flere blå druer)
Weissherbst (blå druer - men kun en sort) |
Tysk Vin Klub | Skovkanten 356 | 2970 Hørsholm | Telefon: 20405580 | E-mail: mail@tyskvinklub.dk
Showroom & Lager: Segnerøddalsvej 1, 2970 Hørsholm
